Først startede jeg med:
Kransekagetoppe med kokos og chokoladeovertræk
Du skal bruge:
200 g marcipan
100 g rørsukker
1½ æggehvide (1 bæger)
50 g kokosmel
God mørk chokolade
- Bland det hele godt sammen
- Fyld det i en sprøjtepose (eller brug bare en ske)
- Sæt små toppe på bagepapir
- Bag ved 175 grader i 8 min. - OBS at de ikke bliver for mørke...mine var lige på vippen!
- Afkøl på en rist
- Smelt chokoladen og overhæld toppene med det - det er nemmest hvis man lægger toppen på en gaffel og holder den over skålen med chokolade, mens man hælder chokolade over med en ske
- Sæt toppene på bagepapir i fryseren 10 min for at chokoladen stivner
Dernæst skulle jeg da lige have brugt de sidste æggehvider...og jeg eeelsker kokos ;)
Kokostoppe med vanille og hasselnøddemel
Du skal bruge:
3 æggehvider (2 bægre)
150 g kokosmel
160 g rørsukker
25 g hasselnøddemel (er sikker på at mandelmel også ville fungere)
Korn af en stor fed vanillestang
God mørk chokolade
- Pisk æggehviderne stive
- Bland de øvrige ingredienser sammen og vend dem i hviderne
- Sæt toppe på bagepapir
- Bag ved 150 grader over/under-varme i ca 30 min. (hold godt øje så de ikke bliver for mørke)
- Afkøl på en rist
- Dyp bundene i smeltet chokolade
- Sæt toppene på bagepapir i fryseren 10 min for at chokoladen stivner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar