Sprang ud i et noget usikkert projekt idag...at gøre min mors æbleskiveopskrift gluten- og mælkefri! Og resultatet blev bare super godt! Synes endda de overgår dem jeg plejer at bage!
Du skal bruge (til ca. 100 stk):
100 g frisk gær (eller 4 pk tørgær)
400 ml kokosmælk (1 dåse)
8,5 dl rismælk
2 spsk Fiberhusk
10 æg
600-800 g blandet glutenfri mel (fx havremel, boghvedemel, orange Finax)
1½ tsk salt
1 spsk sukker
2 tsk kardemomme
2 tsk vanillesukker
Flydende margarine til bagningen
Evt. halve svesker til at putte indeni
- Opløs gær i ris- og kokosmælk (hvis der bruges tørgær skal det blandes med de tørre ingredienser i stedet)
- Rør Fiberhusk ud i gærblandingen - lad stå et øjeblik
- Rør æggeblommer ud i blandingen
- Bland alle tørre ingredienser og rør i
- Pisk æggehviderne stive og vend i
- Lad hvile/hæve ca. ½ time
- Pisk lidt sammen inden og under bagningen
- Dryp lidt margarine i hvert hul i æbleskivepanden inden hver omgang
- Hæld dej i hullerne så det lige akurat når kanten
- Vend med strikkepind el. lign. så snart det er muligt, selvom dejen flyder. Dette gør dem flotte og runde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar